Åndbarhed måles i mvt-værdi, hvilket svarer til "gram, pr. kvadratmeter, pr. 24 timer". Nu bliver det om muligt endnu mere teknisk. Forstil dig præcis en kvadratmeter af stoffet spændt ud over et kar med vand. Åndbarheden (mvt-værdien) er et udtryk for den mængde vanddamp (= sved) der kan fordampe igennem 1 kvm af stoffet på 24 timer. Et stof med en åndbarhed på 4.000 kan således transportere 4.000 gram (= 4 liter) vanddamp væk pr. kvadratmeter på 24 timer. Normalt anser man tøj med en mvt-værdi på 2.000 og opefter som værende åndbart.