|
|
Lån  


 
Annonce:


Gode råd om skitøj

Hvis dit skitøj ikke er godt nok, så vil din skiferie ikke blive god. Du vil ofte opleve at du skiftevis sveder og fryser. Når du bevæger dig og holder et højt aktivitetsniveau sveder du, og når du sidder i liften, eller blot holder et hvil, fryser du. Derfor skal godt skitøj være vindtæt, vandtæt, og åndbart.


1) Vandtæthed og åndbarhed

Vurder tøjets egenskaber med hensyn til vind- og vandtæthed, samt dets åndbarhed. Er du meget aktiv, altså står på ski hele dagen, så betyder disse egenskaber mere end hvis du kun køre en lille smule.



2) Fleksibilitet

Det er vigtigt at tøjet er forsynet med mange justeringsmuligheder, så det kan tilpasses bedst muligt til netop dig. Det kan f.eks. være justerbare ærmegab, justerbare benåbninger på bukserne, gode brede seler, mulighed for justering på livvidden i bukserne, zip-off hætte o.s.v. Vil du have optimal bevægelsesfrihed, skal du vælge skitøj i stretch materialer.



3) Isolering

Vælg enten en skaljakke (helt uden isolering) og reguler varmen ved hjælp af et eller flere mellemlag, eller vælg en jakke med et moderne, tyndt og let, isoleringsmaterial, så den ikke bliver for "dynet". Vil du bruge jakken som vinterjakke i de kolde måneder herhjemme, så er en jakke med isolering at foretrække.



4) Lommer

Lommer kan man næsten aldrig få nok af. Af specielle lommer kan nævnes, lomme til skibriller, sikkerhedslomme (til værdipapirer m.m.), mobiltelefonlomme / mp3 lommer og liftkort lomme, som gerne skal være meget let at komme til. Visse jakker har en meget stor lomme på den nederste del af ryggen. Den kan være praktisk til aftagelig hætte, hue, ekstra handsker o.m.a.



5) Styrke og robusthed

Skitøjet skal kunne holde til strabadserne på pisten. Kig efter særlige detaljer og forstærkninger som f.eks. ekstra forstærkninger på bukseben imod skikanter.


6) Prøv indendørs først

Inden du tager skitøjet i brug, så prøv det indendørs og tjek at det lever op til alle dine krav. Så har du også mulighed for at bytte tøjet. Det er ærgeligt at stå nede på skistedet og finde ud af at du ikke kan bruge tøjet.


3-lags princippet


Det er ikke sjovt at fryse. Når man dyrker aktiv sport som f.eks. skisport, så bliver kroppen typisk kølet ned, hvis ens tøj er fugtigt og vådt. Fugten kommer enten indefra, hvis man sveder, eller udefra, hvis det f.eks. regner eller sner. Men du kan minimere risikoen for at blive våd og kold ved at bruge tre-lagsprincippet.


Inderste lag

Inderst skal man have et svedtransporterende tætsiddende lag tøj, som ikke er for tykt, så det nemt kan transportere fugten væk fra kroppen. Man skal undgå bomuld, som binder fugt, og i stedet gå efter uld eller et syntetisk materiale. Uld er det materiale, der generelt tilpasser sig kroppens temperatur bedst, og det har desuden den fordel, at det ikke kommer til at lugte af sved på samme måde som syntetiske materialer. Til gengæld kradser de syntetiske materialer ikke, og det tørrer nemlig langt hurtigere end uld, hvilket gør at man har større mulighed for hurtigt at vaske og tørre det.


Mellemste lag

Det mellemste lag skal være det som isolere. Det kan være en varm trøje af enten uld eller fleece. Hvis tøjet er af uld, vil det stadig isolere, selvom det bliver vådt. Til gengæld bliver det tungt og er meget længe om at tørre. Tøj i det syntetiske fleece-materiale isolerer ikke optimalt, hvis det bliver vådt. Til gengæld tørrer det hurtigt og vejer ikke meget hverken i tør eller våd tilstand.


Yderste lag

Det yderste lag skal være vind- og vandtæt, men det skal samtidig også være åndbart. Dvs. det frugt der kommer indefra, skal have mulighed for at komme ud. Derfor er et oplagt bud på det yderste lag et sæt regntøj. Afhængig af ens aktivitetsniveau kan det være meget rart med regntøj, der er svedtransporterende eller har god ventilation i form af eksempelvis lynlåse under armene. I stedet for regnjakken kan man også vælge det, man i fagsprog kalder en skaljakke. En skaljakke er vind- og vandtæt, åndbar og slidstærk. Det er en meget fleksibel jakke, som er ideel til tre-lagsprincippet.











Kategorier på sider:

Skiudstyr Skihandsker Snowboard Vedligehold af skiudstyr Opbevaring af ski Vandtthed Skistrmper Valg af skiundertj Skiferie Valg af skistave Skibriller Slalomski Valg af skiudstyr Valg af skistvler Pleje af skitj Aandbarhed Valg af ski Skijakker Valg af skibriller Skistvler diverse Valg af skibekldning Valg af skistvler Valg af skihjelm Skibukser Gode rd om skitj Sportsudstyr Sikkerhedsudstyr Membraner Imprgnering Skiundertj Gode rd om skiudstyr Rd til sikker skilb Valg af skihandsker


 Du er her: Skiudstyr - Netannoncer Skiudstyr -